Gå til sidens indhold
  1. Del link

Al indkomst er skattepligtigt - også taxakørsel

Sendes af:
Penge
Skattestyrelsen minder om, at alt indtægt er skattepligtigt. Dette gælder også taxa-kørsel, hvad end der er tale om virksomheder med eller uden licens.

På baggrund af den seneste tids pressedækning af piratkørsel ønsker Skattestyrelsen at minde om, at alt indtægt som udgangspunkt er skattepligtigt. Al indtægt skal indbe-rettes til Skattestyrelsen. Dette gælder også overskud fra virksomhed, herunder befor-dring af personer mod betaling (taxakørsel). Det skal understreges, at det er skatteplig-ten underordnet, at kørslen sker uden eventuel taxalicens eller lignende.

Skattestyrelsen ønsker således at præcisere, at denne skattepligt gælder uanset, om indtægten stammer fra traditionelle taxaselskaber, delebilsordninger eller lignende tje-nester, hvor personbefordring mod betaling finder sted.

Samtidigt ønsker Skattestyrelsen at understrege, at hvis man har ansatte i sin virksom-hed, skal man indeholde A-skat og betale denne til Skattestyrelsen.

"Det er vigtigt for os at tydeliggøre reglerne på dette område for at sikre korrekt håndte-ring af skattepligtige indtægter," udtaler Kim N. Nielsen Styrelseschef i Skattestyrelsen. "Vi opfordrer alle, der driver virksomhed, herunder taxavirksomhed, til at sikre, at deres skatteforpligtelser er opfyldt i overensstemmelse med gældende lovgivning. Hvis man underlader at indberette korrekt, risikerer man at få en bøde eller en anden foranstalt-ning. Dette gælder uagtet, at man kører med eller uden taxalicens."

Skattestyrelsen understreger også, at skatteydere, der er usikre på, hvordan skattereg-lerne påvirker deres specifikke situation, opfordres til at kontakte Skattestyrelsen for vejledning og assistance.

For yderligere information om skattepligt vedrørende indtægt fra virksomhed, henvises til Skattestyrelsens hjemmeside på www.aka.gl eller Skattestyrelsens borgerservice.